Leonore Catrine Christiansen

Jeg bor i København og har mine heste stående hos min mor i Vedbæk, et lille sted nord for København. Jeg er den næstyngste af fem søstre, hvoraf kun min lillesøster også rider. Jeg begyndte at ride som 6-årig.

Jeg har selv et par heste, hvoraf den jeg rider flest stævner med er Cariba 21. Derudover har jeg en unghest, som forhåbentligt vil vise sig at være et godt sats. I januar 2018 begyndte jeg at træne hos Eva og Lars Kramer, hvilket jeg er enormt glad for.

Efter jeg blev student i 2017, har jeg haft et sabbatår med fokus på heste. Jeg har, udover stævner i Danmark, redet lidt stævner i Tyskland, Sverige og Spanien. I det første halvår af 2018, har jeg redet lidt lavere klasser, da jeg går rigtig meget op i, at den daglige træning og grundarbejdet af mine heste fungerer. Jeg vil derfor hellere ride lidt lavere, indtil det er på plads, så arbejdet holder i længden. 

I september 2018 begyndte jeg på CBS, hvor jeg læser HA(jur.). Det betyder så absolut ikke, at jeg sætter ridningen på pause, da ridningen er det, jeg brænder mest for.

  • Født: 7. marts 1999
  • København
  • Læser HA(jur.) på CBS
  • Træner: Eva og Lars Kramer
  • Deltagelse ved internationale stævner