Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
Annette-Weber

Annette Weber fortæller her om sine indtryk fra sit besøg hos Firkløveret

Annette kom til Springclinic i Firkløveret den 9. februar sammen med 17 årige Anastazia Hoffmann, der søger optagelse i Akademiet. Det er ikke første gang duoen Anastazia og Annette er til springclinic. For 2 år siden var de på besøg en hel dag hvor de sad på tilskuerbænkene for at se, om Akademiet kunne være noget for Anastazia, og da begge var vildt begejstrede, har de arbejdet målrettet og konstruktivt på at gøre Anastazia klar til at søge om optagelse. Annette er rigtig gode veninder med Charlotte von Rönne og har tidligere rejst rundt til stævner med hende. Det har givet hende en bred viden om hvordan man planlægger træning og stævner for samtidig at holde hestene glade og klare til at præstere. Annette fornemmede straks, at det var kompetente og professionelle koncepter der passer godt til Anastazia, som Maria og Björn arbejder ud fra. Annette siger: ”Maria underviser super pædagogisk ved hele tiden at forklare både hvordan og hvorfor rytterne skal korrigere deres hjælpere for at opnå bedre ridning.” Annette mener, sammenfaldende med Anastazia, at det sammenhold og den team ånd, der hærsker i Akademiet, vil kunne betyde alverden for Anastazia. Men hvad Annette og Anastazia ikke vidste, var at Maria og Björns undervisning hver gang der er afholdes clinic, bliver understøttet af Akademiets talrige workshops med den nyeste viden på hesteområdet. Annette var specielt fascineret af NIVOs nye træningssensorer, som hun mente kunne være med til at revolutionere træningen i fremtiden. Anastazia syntes det var fantastisk selv at få redskaber til at masere sin egen hest efter kyndig vejledning af Akademiets massør Margit.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer