Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
DSC02209

Vellykket clinic for junior -og ungryttere

Årets sidste clinic for junior -og ungryttere blev afholdt på Barthahus Ridecenter i weekenden. Akademiets ryttere trodsede kulden og mødte veloplagte op til træning med Maria Gretzer og Bjørn Carlsson. I løbet af weekenden deltog rytterne også i workshops med Healthy Horse og iKeyVet.

Workshop med Healthy Horse

Lørdag mødtes rytterne med Sandie Bregnager Kjær (ejer af Healthy Horse), til en snak omkring aquatræning på vandbånd. Sandie delte ud af hendes mangeårige erfaring med vedligeholdelse og genoptræning gennem aquatræning.

Rytterne fik lov til at afprøve, med en ”hest” lavet af en kost og en spand med vægt i, hvor svært det faktisk er for hesten at balancere med hovedet.

Workshop med iKeyVet

Søndag deltog rytterne i en spændende workshop med Kristian Ringkjær ( dyrlæge og medejer af iKeyVet). Kristian underviste rytterne i biddets indvirkning på hesten, og hvordan forkert træning kan medføre skader på hesten. Ved hjælp af en hjemmelavet “hest” samt illustrationer af en hest i korrekt og forkert samling, forklarede Kristian rytterne, hvordan de får mest ud af deres træning samtidig med, at det er en positiv oplevelse for hesten.

God undervisning begge dage

Både lørdag og søndag deltog rytterne i undervisning. Lørdag var der fokus på gymnastik spring og træning af hestens bagpart. Søndag faldt fokus på banetræning.

Efter weekendens træning, melder flere af akademiets ryttere klar til Christmas Show i december. 

Clinic med landstræner Bo K. Møller og U25

Tirsdag den 27. december er der clinic for U25. Landstræner Bo K. Møller står for dagens undervisning. Vi starter med første hold kl. 13.00 og fortsætter til cirka kl. 18.30. Der er gratis adgang for publikum. Vi er selvfølgelig klar med tæpper og salg af varme drikke, til dem der trodser kulden. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til årets sidste clinic hos Firkløverets Springakademi.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer