Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
frederikke-stroem

Firkløverets springclinic er i fuld gang

Firkløverets springclinic er i fuld gang og der er lagt et stramt program for weekenden.

Susanne Taarnager bød alle ryttere velkomne og introducerede to nye ryttere som har søgt optagelse i Akademiet, de fik hver tildelt en Akademi-boby, som skal få dem til at føle sig ”hjemme i Akademiet”.

Clinicens emne er samling af hesten gennem overgange

Maria Gretzer fortalte at weekendens clinic vil handle om at få samlet hestene efter en lang udendørs sæson, men det betyder ikke at rytterne skal glemme tidligere clinics emner, som rytme i galoppen, men derimod holde fast i at variere de forskellige øvelser i den daglige træning. Banen bestod af bomme og cavalettier på volter samt små gymnastikspring.

Maria havde været til EM i Holland for Juniorer og Young Riders, og hun var imponeret over de danske ryttere, som hun kunne se hele tiden udviklede sig enormt, og som hun sagde ” Hvis de forstsætter sådan skal vore unge svenske ryttere virkeligt tage sig sammen for slå dem!

Lær at give hinanden positiv Feed Back

Nyt i denne clinic er, at rytterne skal blive bedre til at give hinanden Feed Back til hinanden. Det er et emee som Akademiets sponsor og sportscoach Kim Dietrichsen har fokuseret meget i i sin egen undervisning, ligesom Maria Gretzer gang på gang understreget vigtigheden af AT KUNNE GØRE HINANDEN BEDRE gennem konstruktiv Feed Back. Marias egne erfaringer er at netop dette punkt er det der gør forskellen, når de store nationshold vinder mesterskaberne. Derfor er rytterne delt op i hold som skal arbejde med Feed Back af hinanden.

Militaryrytter Cecilie Eriksen fortæller om SPONSORER - HVORDAN.

Cecilie var dagens første gæst, hun er en af de akademiryttere, som har allerbedst resultater med at skaffe sponsorer og holde på dem, og netop det ville vi i Akademiet gerne have at hun fortalte videre til Akademiets andre ryttere. I Akademiet må vi sande at netop det med at pleje sponsorerne og få deres ønske opfyldt kan være en udfordring, så det var en inspiration og fornøjelse at høre om Cecilies ydmyge holdning til sig selv hendes naturlige taknemmelighed overfor sponsorerne og hendes utrættelige opfindsomhed mht. at finde nye sponsorer.

Ida Engelsted er vores nye firkløver

Susanne introducere Ida Engelsted for rytterne og forældrene. Ida er nye Firkløver, som er tilknyttet bestyrelsen efter at Lotte Holm er fratrådt i sommeren 2019.

Ida har sidet som formand i Holte Rideklub, hun er skarp og effektiv indenfor organisation og tillige mor for en Akademirytter Louise Engelsted.

”Clean sport and fair play.”

Ida har sat sig grundigt ind i anti-doping-reglerne, som er relevante for vore ryttere, og der er utroligt mange forhold, som man skal være opmærksom på som f.eks hvem der har ansvaret, hvis man får en positiv dopingprøve.

Derfor kan rytterne ved denne clinic efter et E-learning kursus få et diplom i antidoping, og vi håber på den måde at ruste dem til fremtidens topkonkurrencer.

Hestemassage med hestemassør Margit

Margit er en af de trofaste supply-sponsorer som Akademiet har stor glæde af, fordi hun ofte deltager aktivt i Akademiets clinics – og denne gang var ingen undtagelse. Margit gennemgik de punkter, som rytterne selv kan aktivere, for at få deres heste løsgjort så de kan yde optimalt, og derefter fik rytterne lov til selv at afprøve Margits teknikker.

Berider Helga Wichmann Johannesson gæstede Akademiets clinic.

Helga er berider på Djurslands Rideklub efter uddannelse på Dalumgaard under Jon D. Pedersen. Hun har sine rødder i Nordsjælland som rytter på Holmegaarden. Helga er til daglig dressurrytter, men vil gerne kombinere et besøg hos familien med at besøge Firkløverets Springclinic, for at få inspiration i den daglige undervisning, der også omfatter springning.

Helga var meget inspireret af Maria og Björns springdressur, som var lørdagens fokuspunkt og idet hele taget var hun meget optaget af Firkløverets initiativ, som hun ønskede fandtes tilsvarende for de unge dressurryttere.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer