Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
w-Firkloverclinic-feb.19

Vellykket clinic for J/Y

Ved vores clinic for junior -og ungryttere den 16. og 17. februar 2019 var flere af de nyoptagne akademiryttere tilstede for første gang, og begge trænere var imponerede over deres evne til at falde ind i undervisningens principper og koncentrere sig om opgaven. Samtidig var Maria og Björn også meget tilfredse med de “gamle” ryttere”, som bare forstår, hvad der forlangtes af dem, selvom det er måneder siden sidste clinic.

Maria er ikke bange for at bruge sine egne erfaringer og sine egne fejl, når hun i søndagens “Gretzer Hour” fortæller Akademirytterne om emner, hun finder vigtige.

Denne gang handlede det om, at det er uklogt at ændre ens principper og planer inden et vigtigt stævne, også selvom der er tale om små detaljer. For selv de mindste justeringer i planlægningen af træning og opvarmning før et show kan få fatale følger.

Når det så sker, at tingene ikke går som planlagt eller forventet, er det vigtigt ikke at tabe hovedet og vende frustrationerne indad,. Maria opfordrede derimod rytterne til – sammen med deres træner – stille og roligt at analysere hvad der gik galt, for ellers er det ikke muligt konstruktivt og hurtigt at rette fejlene næste gang.

Herunder kan du finde fotos af alle rytterne der deltog I Clinicen 16. – 17. Februar 2019 på Barthahus. Artiklen fortsættes under galleriet. 

Besøg fra Mie og Ida Mundberg

På clinicen fortalte Mie og Ida Mundberg deres rytterkammerater om, hvordan de efterlever deres drøm: At leve med og af heste.

De to Mundberg søstre har bygget deres forretningen MUNDBERG HORSES i Midtsjælland op om rideskole, unghestetræning, salg af heste, undervisning af konkurrenceryttere samt egen avl af springheste. På nuværende tidspunkt består forretningen af staldplads til 85 heste 2 ridehuse og 3 udendørs ridebaner.

Begge piger har målrettet deres uddannelse, så de passer ind i forretningen. Ida læser til Markedsøkonom og Mie til kørerlærer. På den måde har de hver et erhverv, de kan leve af, og samtidig passer disse uddannelser ind i hesteforretningen.

Ida har været to år i Irland, hvor hun har arbejdet i springstald, mens Mie primært har udannet sig her hjemmefra. Begge har de lært, at intet kommer uden ben hårdt arbejde. De ved, at det gælder om at holde fingeren på pulsen, de har lært at se muligheder frem for problemer, og at det er “de små ting i hverdagen, der tæller”.

Mundberg horses koncentrerer sig om deres konkurrenceryttere, som de passer med træning og deltagelse i konkurrencer. Du kan finde Mundberg Horses både på Facebook og på Instagram.

Mie og Ida Mundberg
Hestemassør Margit

Magiske Margit

Akademiets magiske massør Margit kommer ofte og gennemgår Akademirytternes heste ved clinicerne, og denne gang var ingen undtagelse.

Margit havde følgende budskab til Akademiets ryttere: “Husk det daglige grundarbejde – kun dem, der udfører det ordentligt, kan få det maksimale ud af deres træning. – Og husk, at din hest skal være gennemredet, den skal være foran dig, og den skal være smidiggjort og ikke anspændt . Det daglige arbejde skal ikke foregå i højt tempo, men hesten skal reagere for chenklerne og være gennemredet.”

Margit pointerede til sidst, at hun kun kan løsne hestens muskulatur og få musklerne til at arbejde sammen, men det er rytterens ansvar, at hesten er løsgjort og følsom for hjælperne.

Beslagsmed Lars Gorski gennemgik hans mange forskellige typer beslag for Akademirytterne.

Lars slog bl.a. et slag for snesåler til hestene, de er med til at undgå seneskader om vinteren, hvor hestene kan overbelaste senerne på folden pga. voldsomme sneklamper. – “I skal huske, at snesåler er ikke kun for terrænryttere, men også for dem, der har særlig fokus på at undgå skader på deres hestes ben”.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer