IMG_5488

Firkløverets Springclinic 10- 12 Februar 2023 på Riders Cup

Gretzer Hour – Rid din hest løsgjort og afslappet

Ridningen skal afspejle de heste vi avler og rider i dag. De er lettere, har mere energi og mere temperament.

Derfor er afslappethed nøgleordet til at få hesten ligeud rettet og i balance. Når hesten er rigtig afslappet, kan der så momentvist lægges mere pres på hesten.

Denne Clinics ”flatwork” bestod i at ride lige mellem og over bomme lagt på jorden for at kontrollere om hesten er ligeud rettet, og derefter blev der redet a tempo kryds med forskellige afstande, hvor hestenes tempo blev varieret med vægten og sædet med minimal brug af hånden.

På den måde er muligt at kontrollere galopspringenes længde og dermed ramme de rigtige galopspring i afstandene.

Maria pointerede at lige så vigtigt det er at hestene er rigtigt trænet er det også vigtigt at rytterne er fysisk top trænede for at ”performe” allerbedst. Derfor er det i dag meget almindeligt at topryttere har deres egen personlige træner. Selv havde Maria haft en personlig træner siden hendes deltagelse i OL, og hun glæder sig over at det er blevet et must for alle topryttere i dag.

Maria ville gerne have rytterne til at forstå, at de mål de selv sætter sig og efterlever, er mindst lige så vigtige som køb af dyre hest. Endvidere pointerede hun at der er mange måder at opnå sine mål, ligesom rytternes forudsætninger kan være forskellige, men uden benhårdt arbejde kommer ingen i mål. 

Hun glædede sig over at det var lykkedes at få en træningsplads til Akademirytter Emilie Weilsby hos den kendte internationale rytter Markus Ehning, og hun glæder sig utroligt til at høre, hvad der kan komme ud af hendes ophold i Tyskland, selvom hun også tænker at det bliver hårdt.

Hippomundo – alle relevante avls- og sportsoplysninger i en database

Avlerklubben inviterede alle avlere ryttere og forældre til en gennemgang af Hestedatabasen Hippomundo, som blev præsenteret af Databasens oprettet Eric Grossens i Belgien.

Eric er selv avler, og han savnede et forum, hvor avler kunne følge deres hestes præstationer på tværs af grænser. Desuden savnede han et hjælpemiddel til at vælge de rette avlskombinationer baseret på facts og ikke historier og følelser.

Databasen blev oprettet i 2014 og i dag ligger der ca. 1.5 mill. heste i den. Avlere, ejere og ryttere kan selv oprette deres heste ved at indsende dokumentation for deres data, hvorefter de 12 ansatte får lagt hestene i basen. P.t. er adskillige avlsforbund tilknyttet databasen, dvs. f.eks. Zangersheide og KWPN, hvorimod forbund som DV og Holstener Forbundet ikke er tilknyttet, men det er et punkt som Eric Grossens arbejder konstruktivt på at udvide.

Databasen indeholder konkurrenceresultater på nationalt og internationalt niveau, man kan søge på et utal at forskellige oplysninger:

  • Generelle stambogsoplysninger
  • Konkurrenceresultater for heste ryttere og avlere
  • Ranking og Rating af konkurrenceheste, hingste og avlshopper
  • Der er oprettet en pengepræmiering af de bedst ratede unge konkurrenceheste samt præmiering til avlere med bedækninger som præmie.

I trin med at internettet er udbygget er databasen i dag også udbygget og mange handler med heste sker på baggrund af databasens oplysninger ligesom databasen kan foreslå relevante avlskombinationer til inspireration for avlere.

Selv fortæller Eric Grossens, at for hans personlige avl har det betydet, at mange af hans heste i dag sælges uden mellemhandlere, da rytterne er i stand til at finde de heste de efterspørger hos avlerne på Hippomundo.

Fremtidige arrangement i Avlerklubben

Avlerklubben arbejder på en tur til Tyskland i august nærmere bestemt hos Søren von Rønne, von Rönne Sportpferde GmbH. Sören von Rönne var i 1994 en del af det Tyske Landshold som vandt mandskabs guld ved VM i den Haag på holstenerhoppen Taggi. Sören er desuden en meget anerkendt avler af springheste og gift med danske Charlotte Lund. Vi håber på at avlerklubbens medlemmer kan komme til en følbedømmelsesdag på stutteriet og derefter få præsenteret hele stutteriet. Dagens afsluttes med overværelse af følfinalen for områdets Holstener føl. Vi regner med at kører i private biler og at kunne overnatte på det lokale hotel inden, så vi kan starte dagen friske sammen.

Sponsorbesøg

Akademiets sponsor Susanne Ankarcrona fra Equipe var på besøg for at tilpasse sadler, og denne gang var det akademirytter Line Busk Heltborg, som skulle have ny Equipe sadel til sin hest. Samtidig fik Susanne lejlighed til at præsentere Equipes nye kalendere for rytterne og gæsterne.

Et varmt farvel med Susanne Tårnager, som stopper i Akademiets bestyrelse

Susanne har været en del af Akademiet siden det var i støbeskeen, hun har qua sit bestyrelsesarbejde været med til at udvikle det til det det er i dag – og hun har sammen med sin familie lagt utroligt mange kræfter i det.

Efter en længe tid med et voldsomt arbejdspres i jobbet, har Susanne valgt at stoppe i Akademiet efter denne clinic, og alle var enige om at der skulle tages en varmt afsked med denne store Akademi-personlighed.

Under middagen blev hun fejret med gaver og taler fra formanden René Holstein og Akademiets store trænerprofil Maria Gretzer, der blev delt gaver og ud og middagen afsluttedes med at Susanne fik en kæmpe buket og en kurv med lækkerier, som Akademiets ryttere havde skillinget sammen til. 

Det var en meget rørt Susanne som takkede alle – navnlig hendes hjertebørn rytterne – for de mange fine gaver, og hun lovede at beholde hver eneste Akademirytter i sit hjerte.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer