Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
Henrik-ankarcrona

Henrik Ankarcrona: “Vi skal arbejde med kommunikation og rytme.”

Firkløveret afholdte springclinic med den svenske landstræner Henrik Ankarcrona den 22. og 23. marts på Barthahus Ridecenter for Akademiets Juniorer, Youngrider og U25 ryttere.

Henrik valgte at undervise over emnerne kommunikation med hesten og rytmen i ridtet, for som han sagde: ”Hvis de to ting ikke fungere og er på plads, når rytterne ikke de mål, de sætter sig.”

Henrik er et fantastisk forbillede for rytterne, han udstråler indsigt, ro og overblik. Rytterne var alle topkoncentrerede på banen og smilene bredte sig på deres ansigter som undervisningen skred frem. En af Akademirytterne kommmenterede helt uopfordret Henriks undervisning: “Shit – HAN er dygtig! “

Efter deres ridt sad alle på tilskuerpladserne resten af dagen for at suge alle guldkornene til sig.

En af forældre sendte efter clinicen denne kommentar: ”Det her er svensk verdensklasse undervisning – tak for to fantastiske dages undervisning og inspiration til rytterne og tilskuerne ved Firkløverets Springakademis samling med Henrik Ankarcrona. Clinicens tema var, at det gælder om at gøre så lidt som muligt, men altid nok! – Noget som Henrik er rigtig dygtig til at videreformidle til rytterne.

Svenskerne er super heldige, at de har undervisere som Henrik Ankarcrona, Maria Gretzer og Björn Carlsson. Men vi danskere er heldige, at vi har Firkløveret!”

Under springclinicen var der bl.a. besøg af Firkløveret sponsorer St. Hippolyt, Hest og Rytter og landstræner Bo K. Møller, som havde sendt to af sine elever: Katja Riberholt og Michela B. Frederiksen, der deltog i clinicen.

Firkløveret kunne desuden glæde sig over at Ulf Helgstrand, formand for Dansk Rideforbund, kom forbi for at bakke op om Firkløverets initiativ. Ulf fik også tid en sludder med Henrik Ankarcrona om springsporten.

Firkløveret udnyttede chancen til at interviewe Henrik Ankarcrona for at få hans vurdering af rytternes niveau og hans bud på springsportens udfordringer i fremtiden.

Se interviewet her:

Del nyheden

Vores hovedsponsorer