FIRKLØVERETS RYTTERE LINE BUSK HELTBORG OG MARIA NØRREGAARD LANGHOFF VAR PÅ DE DANSKE HOLD DER KÆMPEDE OM NORDISK MESTERSKAB I SPRINGNING FOR JUNIORER OG UNGRYTTERE, SOM FANDT STED I FINLAND I BEGYNDELSEN AF JULI 2021.
AKADEMIET HAR BEDT DEM BEGGE FORTÆLLE OM TUREN:
Line skriver: ”Jeg er 18 år gammel. Jeg er springrytter, og har i flere år redet på landsholdet med både min tidligere pony Gogo M, men nu også på juniorlandsholdet med min fantastiske hest Gaville. Vi var i uge 26 i Finland for at ride Nordisk Mesterskab, hvor vi her var en del danskere afsted fra de forskellige landshold. En tur jeg aldrig ville glemme. Aldrig har jeg oplevet så god stemning, og så godt et sammenhold mellem både forældre, trænere og ikke mindst rytterne. Det gav en fantastisk atmosfære, og gjorde bare hele oplevelsen skøn. Folk bakkede hinanden op på kryds og tværs, og man fik snakket med nogle nye mennesker.
Vi fik også snakket en del med dressurryttene, som også var til Nordisk Mesterskab i Finland. Jeg er til dagligt medlem af Firkløvererets Springakademi, hvor vi i flere workshops netop har haft fokus på sammenholdet og holdspirit, og jeg må indrømme, at det virkelig kom til udtryk, hvor vigtigt det er for sporten, netop fordi at langt det meste af tiden ikke forgår på hesteryg, men i social sammenhver med andre mennesker. Under stævnet havde vi en ’danskerlejr’, hvor flere af de danske lastbiler og campingvogne var samlet. Vi hyggede os med fællesspisning hver aften, og vi havde også en aften, hvor vi mødtes og så Danmark spille fodbold samt grillede, da de skulle spille kvartfinale mod Tjekkiet. En megahyggelig aften, og stemningen blev da kun bedre, da det danske fodboldlandshold vandt!
Selve stævnet gik for mit vedkommende meget godt. Gaville var superspringende, og leverede en hurtig fejlfri runde førstedagen, hvilket gjorde, at vi vandt. De andre danske juniorryttere klarede sig også supergodt, og vi blev alle placeret i top 10, hvilket gjorde, at vi førte holdkonkurrencen. Selve holdkonkurrencen blev afholdt over 3 runder, 1 runde torsdag og 2 runder fredag. Vi kom lidt skidt fra start i første runde om fredagen, hvor holdet sluttede med sammenlagt 12 fejl. Heldigvis kom vi stærkt tilbage i anden runde, og da vi lå 8 fejl foran det hold, der lå nummer 2 fra førstedagen, vandt det danske juniorhold guldet med hjem. Der var en super stemning efterfølgende, og vi blev fejret med maner under fællesspisningen om aftenen. Lørdag var hviledag for juniorrytternes vedkommende, så dagen gik med lidt let ridning samt oplevelser med de andre ryttere. Søndag var finaledag, og vi var alle superspændte på endnu en dag med god ridning. Her skulle vi igen ride 2 runder, den første i 135, som de andre klasser, og den anden i 140. Gaville var igen en makker på banen, og vi havde en god runde, dog lavede jeg to fejl, som kostede to bomme. Det ændrede dog ikke på vores placering, og vi lå samlet 5’er, inden vi skulle ind og ride sidste runde. Gaville og jeg startede sidste runde sindssygt godt ud og var fejlfri, men desværre slår hun sin sko løs på første del af banen, som gjorde, at jeg valgte at trække mig. Dette gjorde jeg, fordi jeg simpelthen ikke turde ride videre, hvis skoen skulle være blevet bøjet, da det vigtigste for mig var, at Gavi havde det godt.
Selve stævnet gik for mit vedkommende meget godt. Gaville var superspringende, og leverede en hurtig fejlfri runde førstedagen, hvilket gjorde, at vi vandt. De andre danske juniorryttere klarede sig også supergodt, og vi blev alle placeret i top 10, hvilket gjorde, at vi førte holdkonkurrencen. Selve holdkonkurrencen blev afholdt over 3 runder, 1 runde torsdag og 2 runder fredag. Vi kom lidt skidt fra start i første runde om fredagen, hvor holdet sluttede med sammenlagt 12 fejl. Heldigvis kom vi stærkt tilbage i anden runde, og da vi lå 8 fejl foran det hold, der lå nummer 2 fra førstedagen, vandt det danske juniorhold guldet med hjem. Der var en super stemning efterfølgende, og vi blev fejret med maner under fællesspisningen om aftenen. Lørdag var hviledag for juniorrytternes vedkommende, så dagen gik med lidt let ridning samt oplevelser med de andre ryttere. Søndag var finaledag, og vi var alle superspændte på endnu en dag med god ridning.
Her skulle vi igen ride 2 runder, den første i 135, som de andre klasser, og den anden i 140. Gaville var igen en makker på banen, og vi havde en god runde, dog lavede jeg to fejl, som kostede to bomme. Det ændrede dog ikke på vores placering, og vi lå samlet 5’er, inden vi skulle ind og ride sidste runde. Gaville og jeg startede sidste runde sindssygt godt ud og var fejlfri, men desværre slår hun sin sko løs på første del af banen, som gjorde, at jeg valgte at trække mig. Dette gjorde jeg, fordi jeg simpelthen ikke turde ride videre, hvis skoen skulle være blevet bøjet, da det vigtigste for mig var, at Gavi havde det godt.
Selvom det var superærgerligt, er jeg glad for vores runder deroppe, og glad for den oplevelse, som vi fik lov at få. Det var en kanon tur med søde og glade mennesker, som gjorde, at det blev en virkelig god tur!”
Maria fortæller: ”I midten af juni måned blev jeg ringet op af landstræneren Bo K. Møller for at få den store nyhed, at jeg var udtaget til Nordisk meterskab i Finland. Det kom som et meget stort chok, da jeg ikke havde forventet at blive udtaget. Udtagelsen betød, at jeg skulle sige farvel til studenterkørsel og flere studenterfester, hvilket også var lidt hårdt, da det er noget alle ser frem til gennem tiden på gymnasiet.
Efter udtagelsen blev der sat skarp fokus på at træne min hest (Diarada) og mig op til at kunne præstere vores bedste i Finland. Det betød træning to gange om dagen, for at få Diarada i form til at gå de minimum fem runder på den store græsbane i Finland. Desuden var der landsholdssamling for alle rytterne på Bækgaarden ca. en uge inden afgang for at ryste holdet sammen og se hestenes form.
Endelig blev det tid til at sætte kurs mod Finland, hvilket er en meget lang rejse, som tager næsten to dage. Der bliver holdt pause hvor hestene kan komme i en boks og slappe af, så de er top klar til at præstere. En af Akademirytterne Emilie Weilsby fulgtes med min mor og mig derop. Det er rart for hestene ikke at køre alene, når det er sådan en lang tur.
Da vi langt om længe var kommet til Finland, var det dejligt at hele holdet var samlet. Under konkurrencedagene kan man virkelig mærke den team spirit som er til er mesterskab som nordisk. Alle danskere hepper på hinanden uanset hvor godt man lige kender hinanden. Det er helt klart også noget jeg har lært i Firkløveret, hvor der virkelig er fokus på team spirit og holdkammeratskab. Det er fantastisk at kunne være i et Akademi, hvor man hele tiden føler man har støtte i ryggen. Jeg oplevede flere Akademiryttere, som skrev til mig, for at fortælle hvor sej og flot jeg havde redet. Det giver virkelig selvtillid og energi til at præstere, når man ved at man har holdkammerater hjemme i Danmark som følger med! Siden jeg blev en del af Akademiet har jeg lært hvor vigtig det er at heppe på hinanden. Derfor hepper jeg altid alt hvad jeg kan på mine holdkammerater, selvom de faktisk også er mine konkurrenter.
Det var en fantastisk oplevelse at få muligheden for at ride Nordisk mesterskab i Finland, hvilket jeg også gjorde i 2016. Begge gange kom jeg hjem med en sølvmedalje, denne gang var det bare i holdkonkurrencen”.
