Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
Hest-og-Rytter-marts-2021-21

Månedens nyhed – marts 2021

I Akademiet holder vi skruen i vandet under Corona nedlukningen, og i februar lagde vi ud med at afholde virtuel Maria Gretzer-Hour for alle Akademiets ryttere. Akademiet har desuden også i år tilknyttet 2 fysiske træner, den ene dækker Fyn og Jylland den anden Sjælland – rytterne trænes via en app.

Gretzer Hour havde denne gang dette tema: En springhest har kun et begrænset antal store spring i kroppen, så pas på jeres heste og spring så få store spring som muligt.

“I skal gennemføre jeres daglige træning over små spring” Dette var det klare budskab fra Maria Gretzer under akademiets online møde med den dygtige svenske træner. Maria fortsatte med dette fokus og kom med forklaringer og eksempler. 

“En maraton løber træner ikke maraton distancen med mindre han er til løb. Stangspringsatleten træner ikke de 6 meter høje spring til dagligt – det gør han kun til stævner. En rytters opgave er at gøre hestene klar vha. anden form for træning. Den kloge planlagte træning skal tage højde for, at hestene ikke har et uendeligt antal spring i kroppen, men at man kun skal tage de store spring, når der er behov – ellers ikke. For mine (Marias) egne heste betyder dette, at de tilbydes alsidig træning og altid 2 fridage om ugen, hvor de er på fold eller på anden måde motionerer selv. Vi har også fokus på træning på forskellige underlag i skove og på bakker. Det kan være konditionstræning, når der er mulighed for det. Men hverdagen er i høj grad præget af træning på små spring, hvor der trænes rytme, ridelighed, kontrol og styrke.”

Maria havde medbragt video af 2 træningssessions. Den ene viser mælkesyretræning, der sker over tempo serier. Afstand imellem tempo er 3,1 cm – denne afstand er vigtig, og der skal måles med målebånd – træskolængder går ikke. For de helt unge heste bygger man stille op – starter med bomme på jord eller små cavaletti og rider ind i trav. De unge heste på 4-5 år kan gå 3 runder med skridt imellem hver. De ældre heste i træning kan tage 2 runder med skridt imellem. Det kan de gøre 3 gange.

Maria viste derudover et eksempel på træning at en springhest der går 135 cm og som var konkurrenceklar og skulle gå konkurrence næste weekend. Budskaber var også her – det er ikke nødvendigt at træne høje spring. Spring på max 105 – 115 cm er nok som optakt til stævne for en 135 cm konkurrencehest.

De unge ryttere havde endnu en spændende og inspirerende session med Maria Gretzer.

Michael Schou ny fysisk træner for rytterne i Jylland og på Fyn

Firkløveret er stolte over at kunne tilbyde Michael Schou fra fitnessmentor.dk i Viborg til Akademiets ryttere i VEST. Lørdag den 6. Februar mødte de jyske og fynske ryttere Michael på et virtuelt zoommøde, hvor han kort fortalte dem, hvad de kunne opnå med hans træningsmetoder, og hvilke problemer han ville kunne hjælpe rytterne med.
Foto: Maria Schou

Michael har 25 års erfaring indenfor fysisk træning, og han har trænet sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene. Han har bl.a. trænet Viborgs håndboldpiger med en profil som Anja Andersen, som i 90erne var med til at vinde olympisk guld til de danske håndboldpiger. I sin karriere har Michael også trænet Viborgs førstehold i fodbold og han er daglig træner på Karate og Kickboxing Centeret i Viborg. Ridesporten er et nyere bekendtskab for Michael, men han har igennem de senere år arbejdet med flere springryttere. Derudover er Michaels datter Marie Schou også springrytter og selvfølgelig sørger Michael for, at hun er fit til de store konkurrencer.

I dag skal en rytteren kunne yde en top præstation selv på den sidste forhindring i den sidste omspringning for at opnå et top resultat, og derfor skal konditionen og muskulaturen være i topform. Det kan rytterne opbygge ved at følge Michaels træningsprogram ca. 15 min max. 3 gange om ugen indenfor et par måneder. Programmerne bliver tilrettet den enkelte rytter, og eventulle udfordring, som den enkelte måtte have, tages i betragtning. Samtidig kan de ryttere som ønsker det, få lavet en kostplan som tager højde for om rytteren skal tabe sig eller tage på i vægt eller evt. har diabetes eller andre problemer. Træningen er baseret på Tabata træ ning, som er en intervaltræning, hvor man gentager sekvenser af konditionsgivende og muskelopbyggende øvelser med indlagte pauser. Øvelserne vil blive justeret så de målrettes den enkeltes behov.

Øvelserne kan l i princippet laves hjemme uden hjælpemidler. Programmet starter online gennem en app, men når der bliver mulighed indenfor Corona reglerne vil der blive fællestræninger i Michaels fitness center.

Stine Hedenskog fra Greve er den fysiske træner for rytterne på Sjælland

Stine er 51 år og har arbejdet med træning (ridning, fitness og styrketræning) i over 35 år, så træning, ridning, kost og konkurrencer er over årene blevet en fast del af hendes
hverdag.

”Min krop er min bedste ven, og den skal fungere godt til det, jeg skal bruge den til. Derfor holder jeg den stærk og bevægelig, og sørger for, at den får det helt rigtige brændstof. Det er det bedste udgangspunkt for alle mennesker, og især for atleter, er det helt afgørende for at kunne komme til toppen og performe på toppen.”

Stine er uddannet personlig træner, coach og mental træner samt massør og akupunktør både til mennesker og hest. Stines helt store faglige passion er optimering af samspillet mellem ridning, styrketræning og bevægelse med øget fokus på styrke og mental træning inden for fitnessmiljøet og ridesporten.

”Det er så fantastisk at kunne gøre arbejdet og opgaverne for rytteren og hesten så meget lettere og bedre gennem styrke og mobilitets træning af rytteren, uden at slide på hesten samtidig. Man kan nå langt gennem træning af rytteren på jorden.” 

Stine er selv rytter og har derfor styr på, hvad en trænet krop gør for en rytter, og hvilke fordele det har ift. træning af hesten. Derudover har hun også en datter, der er springrytter, som hun har fulgt på sidelinien fra pony til hest. Det har betydet mange lange dage i ridehaller til træning, og masser af weekender på stævnebanerne. Gennem den berøringsflade kender hun en del af Akademiets ryttere, – endda nogle helt tilbage fra deres første pony år. 

Stine er også kostvejleder, og hun kan derfor hjælpe rytterne med deres kost. ”Ligesom fysisk træning og mental træning er vigtig for ekvipagens samlede performance, så har kost også stor ind􀏔lydelse på hvor godt rytteren klarer de udfordringer der er i forbindelse med ridesporten, både når det kommer til daglig træning, men bestemt også i konkurrencesammenhæng,” fortæller Stine.

Akademiet har erfaring med, at nogle af rytterne spiste for lidt, i forhold til de mange timers arbejde i stald og med ridning af mange heste. ”En del  får ikke spist nok til morgenmåltidet, hvilket er skidt fordi så mangler der “brændstof” til starten på en hård og lang arbejdsdag. Det motiverer hverken at skulle i gang med træning af flere heste efter en lang dag i skole at starte dagen med træthed og et LOW batteri. Det har stor betydning, hvad man spiser i forhold til ens energiniveau. Akademiets ryttere får ny kostplan, der f.eks også indeholder tip til hvilke snack, der er gode, og hvilke Juicer, der kan udgøre morgenmad, hvis de følges op af mellemmåltider, der giver en klar ændring med mere energi og ingen træthed sidst på dagen. Det siger sig selv, at der er langt større chance for et godt resultat, når man er oplagt, frisk og sat op til opgaven og har en
positiv tilgang. “

Del nyheden

Vores hovedsponsorer