43388403_723353868016055_4686082419726483456_o

Optagelse af nye ryttere i Firkløverets Springakademi

Vil du være en del af Firkløverets Springakademi?
Kan du bidrage til rytterteamet i Akademiet?
Vil du arbejde med teambuilding?
Ønsker du at udvikle dig som rytter?
Er du læringsparat, og kan du vidensdele?

Så er du måske den næste rytter vi kan optage i Springakademiet

Firkløverets Springakademis mål er at udvikle den danske springsport, og opnå bedre resultater for danske springryttere. I Springakademiet fokuserer vi på målrettet undervisning af unge ryttere – vi arbejder med træning af dig og din hest, og du vil blive undervist i discipliner, som kan styrke dig som person, så du bedre kan opnå dine mål. 

Ser du dig selv som rytter i Springakademiet så send os en ansøgning, som skal indeholde disse ting:

  • Fortæl om dig selv og dine mål som rytter
  • Fortæl hvorfor vi skal vælge dig, som den næste akademirytter
  • Fortæl hvad du kan bidrage med til rytterteamet

De ryttere, vi mener kan være potentielle nye akademiryttere, vil blive bedt om at indsende video
til gennemgang og bliver efterfølgende inviteret til en personlig samtale. Herefter vil vi i Akademiet udvælge de ryttere, som vi ønsker at se til en prøveridning i weekenden 8. – 9.
Februar.

Før du sender en ansøgning afsted, er det vigtigt, at du tager et kig rundt på vores hjemmeside, for at lære os at kende, og at du kender de krav vi stiller til en akademirytter forud for mulig optagelse i Akademiet – se herunder.

Krav til rytteren

  • Man skal være mellem 12-25 år
  • Du er hesterytter: children, junior, youngrider eller U-25 rytter
  • Vi lægger vægt på, at du som rytteren har potentiale/talent
  • Du er udviklingsparat og lydhør
  • Du skal være flittig og ambitiøs
  • Du har sat mål for fremtiden
  • Du skal være en teamplayer
  • Du har min. 2 heste til rådighed
  • Du har god forældreopbakning
  • Du har træneropbakning
  • Du har en god resultatliste

Hvor skal du sende din ansøgning?

Den sender du på mail til susanne.taarnager@live.dk

Deadline for modtagelse af din ansøgning er søndag den 25. Januar 2020 – kl. 22.00.

Har du spørgsmål ift. optagelse/optagelsesproceduren, så kontakt Susanne Taarnager Strøm mobil 2383 7744 eller René Holstein mobil 4028 4356.

Læs mere om optagelse her.

Del nyheden

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Vores hovedsponsorer