Fødsesldag
Hjemby
Uddannelse
Markedsføringsøkonom
Arbejde
Digital marketingkoordinator (deltid) / Driver Kolborg Equestrian sammen med Thomas Kolborg
Trænere
Fun fact
Instagram
Facebook
Hjemmeside

Camilla Vincents

Jeg er født og opvokset i Nordsjælland, hvor min ridekarriere startede i en alder af 4 på den lokale rideskole. Da jeg blev 8 år, fik jeg part på en lille rullepølse af en 3’er pony Laban, som efter et halvt års partnerskab blev min første pony. Laban fik for alvor min passion for ridebanespringning til at brænde. De næste mange ponyår var fyldt med ugentlig undervisning i både dressur og spring samt deltagelse i en masse stævner. 

Da jeg blev 15 købte jeg selv min første hest Frutrillo på 6 år, som jeg selv skulle uddanne. Det blev begyndelsen på en 6 års lang, lærerig, udfordrende og ikke mindst fantastisk rejse. Vi voksede sammen med opgaven, og det blev b.la. til en guldmedalje til indendørs DM for U18, og bronzemedalje for U21, samt en bronzemedalje for hold til NM. Vi var en del af bruttotruppen for junior og youngrider, og vi deltog i flere internationale stævner op til S**. 

Samtidig med gymnasiet red jeg et par heste fra andre. På et tidspunkt havde jeg 4 heste, der skulle ride hver dag, samt 5 A-fag på bioteknologisk linje. Det krævede disciplin og engagement, men takket være Team Danmark og supporten fra mine forældre var det muligt stadig at være med i sporten. Da jeg blev student, var jeg ikke i tvivl om at hestene og sporten 120% skulle have mit fokus. Drømmen var at komme til udlandet og dygtiggøre mig endnu mere. 

Udlandseventyret startede med et lærerigt år i en salgsstald i Sverige, og fortsatte i Tyskland i en privat konkurrencestald, og derefter to fantastisk år ved Paul Schockemöhle. Min tid i udlandet har givet mig så meget læring, så mange fantastiske oplevelser, en masse erfaring på stævnebanerne og ikke mindst en bedre forståelse for heste og den korrekte uddannelse af dem på bedst mulig vis. 

Efter 4 år i udlandet vendte jeg snuden hjemad til Jylland, hvor jeg sammen med Thomas Kolborg startede Kolborg Equestrian, som er en trænings- og salgsstald. Samtidig med opstart af virksomhed blev jeg uddannet markedsføringsøkonom. Udover den daglige drift af stalden og hestene, arbejder jeg deltid i en marketingafdeling som digital marketingkoordinator. 

Jeg elsker at udvikle mig. Som person er jeg meget engageret, ambitiøs og resultatorienteret med min ridning og jeg elsker arbejdet og videreuddannelsen af hestene. Jeg planlægger træningen ud fra hver enkelt hests behov.  

Jeg var med fra start, da Firkløveret springakademi startede op. Men da jeg tog til Tyskland, var det desværre ikke længere muligt at komme hjem til clinics. Derfor er jeg utrolig glad for at få muligheden igen med den nye Seniortrup. Det er et fantastisk setup, som danner rammerne og muligheder for ny læring, sparring, nye bekendtskaber og et større fællesskab indenfor ridesporten. Jeg ser mig selv som en teamplayer, og vil helt sikkert gøre mit for at vi får et godt sammenhold.

Resultater