Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
Fødsesldag
15. januar 1978
Hjemby
Sydals
Uddannelse
Uddannet cand.scient.oecon / miljøøkonom
Arbejde
Erhvervskonsulent ved Sønderborg Kommune
Trænere
Robin Grauff Jacobsen
Fun fact
Tror jeg holder rekorden i konsumering af 500 g Lindt mælkechokolade-plader med nødder
Instagram
Facebook
Hjemmeside

Susanne Koch Nielsen

Min karriere i ridesporten startede på Karlslundegården da jeg var 8 år med utallige afsidninger fra en lille fræk shetlandspony. 
Glæden ved hestene, og en stor portion stædighed, tog mig igennem den lokale rideskoles heste, og først da jeg var 14 år rakte mine konfirmationspenge til min egen lille fuldblodshest på 3 år fra galopbanen.
Den lille hest ledte mig på starten af et 12-års eventyr indenfor international militarysport med bl.a. arbejde, masser af ridning, undervisning, træning og stævner i Nordirland og England, og en forkærlighed for de irske fuldblodshestes sind, og ikke mindst springkapacitet. Skiftet til springsporten i 2010 blev med velspringende militaryheste derfor et nemt valg, og det var også på en af dem jeg red min første S.
Jeg valgte tidligt i min ridekarriere også at forfølge en erhvervskarriere ved siden af  sporten og arbejder i dag fuldtids som erhvervskonsulent ved Sønderborg Kommune.Sidenhen er konkurrenceridningen og arbejdet udvidet med et familieliv med mand og to børn.
Jeg er som person engageret, målrettet og udviklingsorienteret. Med horsemanship, og glæden ved hestene og springsporten er det mit mål til stadighed at udvikle mig selv og mine heste til, at blive endnu bedre og arbejde os mod flere, og også endnu bedre resultater. Noget der forhåbentligt også på et tidspunkt kan betyde flere heste i stalden. 
Jeg blev i 2021 optaget i Firkløverets springakademi. Akademiet er en fantastisk mulighed for at øge sammenholdet mellem rytterne i springsporten hvor man hver i sær med sine erfaringer, viden, og personlighed, kan bidrage til at spille hinanden endnu bedre end man kan, når man er alene. 

Resultater

2000-2008 placeringer i international military

Guld Sydjysk Mesterskab ind. 2011
Guld MA cup 2014
Finaleplads unghestechampionater 2016 og 2017
Guld Sydjysk Mesterskab hold 2020
Sølv Sydjysk Mesterskab hold 2021