Jeg er vokset op i en hestefamilie i Hammel, så jeg blev grebet af hestene/sporten i en tidlig alder. Da jeg var ca. 3-4 år, valgte mine forældre at drosle lidt ned på deres ridning. Derfor skulle de af med deres lastbil. Lastbilen blev blandt andet byttet til en shetlænder (Sofus). Sofus skulle tilrides og passede ikke rigtigt i størrelsen til hverken min mor eller far. så det var der min rytter karriere startede. Siden da er det blevet til mange oplevelser med hestene i både ind-og udland, blandt andet NM og EM.
Efter folkeskolen flyttede jeg til Tyskland, og startede i tysk beriderlære ved Søren Pedersen, hvor jeg var i flere år og som blev min anden familie. Efter endt og bestået beriderlære skulle der nye udfordringer til, og jeg fik job ved Paul Schockemöhle i Mühlen. Nu er jeg tilbage i Danmark, hvor jeg driver Kolborg Equestrian sammen med min kæreste Camilla Vincents.
Af resultater kan b.la. nævnes en guldmedalje ved Weser-Ems Meisterschaft, Jysk Mester i 2020, samt vinder af Sixbar til Danish Christmas Show 2020. Derudover har jeg utallige sejre og placeringer fra ungheste klasser til grandprix.
Jeg ser dette som en mulighed for at udvide min horisont og lære endnu mere, samt skabe en masse nye bekendtskaber, kontakter og et fællesskab indenfor sporten.
Guldmedalje ved Weser-Ems Meisterschaft
Jysk Mester i 2020
Vinder af Sixbar til Danish Christmas Show 2020
Utallige sejre og placeringer fra ungheste klasser til grandprix