Pressemeddelelse: Firkløverets Springakademi stopper i sin nuværende form - Læs mere her >>
IMG_0531

Springclinic fra 23. til 25. oktober 2020 med Bo K. Møller og Maria Gretzer og Björn Carlsson

Denne springclinic bliver gennemført i Corona-tiden, som en light clinic-udgave med sprit mundbind og handsker og reduceret samvær, men det er lykkedes at bevare det gode humør og den professionelle tilgang til springningen.

Fredagens U25 undervisning med Landstræner Bo K. Møller.

Alligevel blev det god træning med Bo, hvor bl.a. nye ryttere som Caroline Herschend begejstret udtale efter clinicen, at hun var ikke mindre end begejstret for undervisningen med Bo, som ”var konstruktiv og iderig! Jeg kan virkelig mærke at her er undervisning p alle højeste niveau!”. Bo var også imponeret over rytternes engagement, og at ryttere som Astrid Svenstrup tog turen fra Ålborg for at deltage i U25 rytternes endags clinic.

Clininc lørdag med Maria og Björn

Fokus var denne gang at få rytterne til at ride deres heste bagfra i opvarmningen og aktivere kontakten gennem overgange og sidebevægelser og senere gennem gennem rytme og grundtempo navnlig i galoppen. Maria udtrykte det helt kort: ” så håber jeg ikke vi ser så meget ”Håndridning” denne gang.

Workshop med hovedsponsor Foderfirmaet Equifirst

Denne gang er der kun workshop om lørdagen med Akademiets hovedsponsor EquiFirst ved Karina Josefsen.

Hun holdt foredrag for alle ryttere opdelt i mindre grupper af U25 ryttere og Juniorer og Youngridere, om hvordan de bedst fordrer deres heste og selvfølgeligt havde hun prøver med på de fleste produkter som er målrettet konkurrencehestene. 

Karina var tilstede hele dagen og der var fuld aktivitet omkring hendes bord af både ryttere og forældre, der stillede spørgsmål til hendes workshop. Få mere viden om fodring i “Det faglige hjørne” på equifirst.dk hjemmeside.

Livestreamning af Maria Gretzer og Björn Carlssons undervisning

Akademiets Hovedsponsor ZibraSport Equest var tilstede ved journalist Louise Römer for at lave et grundigt indslag fra undervisningen, hvor Maria og Björn blev interviewet inden under og efter sessionen ligesom rytterne kunne give deres besyv med undervejs.
Desuden blev det til et par short stories med Maria Langhoff Nørregård, Emilie Mosegaard Line Busk Emilie Schäfer og Amalie König.

I anledning af Akademiets 5 års jubilæum vil de desuden bringe et interview på deres kanal med Akademiets bestyrelse, – om starten – om ambitionerne for Akademiet – om resultaterne og om hvad bestyrelsen har i posen for fremtiden.
Se alle disse indslag på Ziprasport.

Hovedsponsor Equipe Saddles Sweden var lørdag repræsenteret af Emma Rosenqvist.

Emma er selv uddannet træner, og i sin tilpasing af Akademirytternes sadler var hun meget opmærksom på at rytteren er fuldstændigt balancen i sadlen for ellers kan rytteren ikke udnytte sadlen helt optimalt.
Emma havde b.la. medbragt et sadelundersag, som man selv kunne bygge op med filt stykker og på den måde hæve sadlen op individuelt både for og bag, så den perfekte balance kunne opnås.

Allan Laursen er ny sponsor til Akademiet

Allan er en del af firmaet Laursen og Lunderskov Dressage, som har tilhuse i Lynge.

Allan selv er tidligere elitesportsmand og har intet mindre end 27 mesterskaber bag sig i bl.a. kulgestød og diskoskast. Han er blevet opmærksom på Akademiet, fordi Akademiets formand René Holstein har sat en unghest i træning hos Allans kone Camilla Lunderskov, som er uddannet berider hos Jørgen Hvenegård. Camilla står for deres fælles salgs- og uddannelsestald med hjælp fra Rune Willum som træner.

Allan er selv rytter – først indenfor spring og nu dressurrytter. Oprindeligt er han uddannet lærer og i sit professionelle liv arbejder han nu med udsatte børn. Koblingen til Akademiet er for Allan er hans virke som elitesportsmand – hans arbejde som sports coach og bevidstheden om at alle unge ikke har lige chancer i livet. Han ser hvor vigtigt Akademiets arbejde er navnlig for ryttere som har viljen, modet og evnerne, men som mangler midlerne – derfor vil han gerne støtte Akademiets arbejde.

Del nyheden

Vores hovedsponsorer